Klassekamp kontra fællesklasse


I ældre tider:
Adelen har altid brugt en mellemklasse til at håndtere underklassen, den udbyttede del af befolkning. Denne mellemklasse virkede som en membran, hvor meninger, holdninger og livsvilkår diffunderede igennem, så underklassen og overklassen fik et nærmere indblik i hinandens livsvilkår. Det vakt vrede i underklassen og medfølelse hist og her i overklassen og enden på det, blev til verdens fineste kompromis: Underklassen lod overklassen beholde hovederne og overklassen og mellemklassen slap tøjlerne og trak underklassen op under mellemklassen ved hjælp af velfærden og bedre lønninger.

Det åbnede op for at masserne i underklassen holdt op med hovedsagelig at føle sig som pisket underklasse og udviklede et stigende mål af intellektualitet og aktiv tænkning via forbedret skolegang og stigende selvværd.

Mellemklassen tog adelens dannelsesrejser ud i Europa til sig og herfra udsprang tanken om europæeren sig og den brede sig til den gamle underklasse, som nu kaldes  slet og ret Middelklasse og de opdagede også det Europæiske kontinent.

I nyere tid:
Mængden af tid med tanken om Europa, som en erstatning for det nære samfund (det gamle feudalt afgrænset landområde) fik ikke tid til at “lovfæste” sig i den nye middelklasses bevidsthed. Den nye “adel” sked på det livreddende kompromis og begyndte opløsningen af velfærden i slutningen af 90erne. I nullerne blev nye versioner af træhesten og pisken opfundet, for at hjælpe den nye adel tilbage til ældre tiders selvberigelse. Den voksende utryghed dannede grundlaget for DFs vækst og andre nationers versioner her af. Europa-projektet er der ikke overskud til blandt menigM/K, da de i slowmotion ruster sig til en ny arbejdskamp.

DF ser jeg som en lynafleder, som effektivt afholder den nye gryende underklasse i at kappe hovederne af den nye adel: kapitalen og i stedet skubbes den i retning af indvandrendes struber af den nye adels lakajer: Politikerne.

Konklusion:
En hver mikroklasse har sin egen virkeligheds opfattelse, helt ned til mikroklasse din og min og uden aktivt at tænke sig ind i anden mands virkelighed, var verden kun elendighed.

Dette indlæg er vokset frem under og efter Deadlines interview af Jens Christian Grøndahl.

Reklamer
Udgivet i Filosofi, Min mening | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Det kapitalistiske samfund består af trapper og løbebånd.


For de individer med evner for trappegang er trappevejen åben, så længe evner, energi og heldet rækker.
For dem der starte højere oppe på en trappe, kræver det mindre evner, energi og held at komme endnu højere op.
For dem uden færdighed i trappegang findes kun løbebåndet. Her må man løbe med den hastighed, som en eller anden trappegænger mener, kan hjælpe ham højere op af hans trappe.
Et system hvor de fleste succesrige, får god hjælp via andres brugte energi.

Succes kan dog skabes af individet på løbebåndet. Hvis han/hun kan finde en måde, hvorpå deres medløbere kan løbe hurtigere og mere effektivt på løbebåndet og derved, hvis han/hun er heldig, skabe en hel lille trappe for sig selv, hvorfra han/hun kan hjælpe ambitiøse trappegængere et andet sted med løbebåndenes effektivitet.
Realiteterne er desværre således, at uanset hvor hurtigt og effektivt folk løber på løbebåndet, kommer de allerfleste ingen vegne.

Nogle steder er der under en promille af befolkningen der er trappegænger. Her finder man oftest militær folk, mafiosoer og gammel-adelige af forskellig slags.
Andre steder, som i Danmark, findes en godt procentdel, som har adgang til trappegang. Dem på de aller øverste trin derimod lider for tiden under, at der er mangel på trappegængere at høste energi fra. Derfor søger de at indføre rullende trapper for folk med meget energi og den rigtige baggrund.

Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening | Tagget , , | Skriv en kommentar

Om DF og deres version af kage-misbrug


Ingen sag er for stor og ingen kage er for lille, når man søger at vænne folk til en ny virkelighed. Folk bliver blinde og døve af den rene mængde af racistisk nonsens og håbet er, at der trækkes spor i de små hjerne, som gør accepten til en automatiseret refleks: Når der er SÅ meget, er der nok noget om det……..Aktiv tænkning er et must til at modstå sådanne kampagner.

DF er ikke de eneste der benytter sig af, at overfylde folk med skidt og skrammel holdninger, lige til at tage på og gøre til sine egne, når nogle befolkningsgrupper bliver upopulære i de politiske kredse eller man vil spare de udgifter, som er forbundet med arbejdsløshed, sygdom og aldring. Metoden er copy/pastet et utal af gang i menneskets historie. Rwanda er et af de mest “vellykkede” tilfælde i de senere år og det vi selv kender bedst er naturligvis Nazismen, som var meget “vellykket” i en del år.

For mig ser det ud, som om det er alle ismers metode, at give færdig-tyggede holdninger, lige til at sluge, en slags meningsgrød.

Mit råd er at man skal vogte sine egne tanker, stille lidt spørgsmål og søge neutrale svar….det tager bare 10 minutter………men jeg ville gerne have, at folk tænkte lidt længere………..;)

Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Hvem der vinder kampe i livet, handler om en selv og tiden man lever i.


I dag kom jeg til at tænke på en vigtig person i mine dannelses år:
Ham der var malurten i mit bære, i min ellers vidunderlige første erhvervserfaring, som veterinærsygeplejeelev.

Han var af en meget gammel skole. Den først episode startede med en snak: Han begynde at småsnakke med mig, hyggeligt og jovialt, men da jeg snakkede hyggeligt og jovialt tilbage, stivnede han, blev herremanden og da hans forsøg på at gøre mig til en krybende undersåt slog fejl, gjorde han herefter, hvad han kunne for at gøre arbejdslivet surt for mig.

Da jeg kunne undgå ham i det daglige, så gik det og han fik ikke de to andre ejere med på “genere Vinni” vognen, så jeg blev ikke fyret. Jeg blev af de andre bare bedt om at gøre mit bedste for at undgå konfrontationer.

Han udviklede en taktik, i det senere forløb, med at opsøge mig, når der ikke var andre tilstede.
Jeg vandt hver eneste konfrontation, fordi jeg aldrig slap høfligheden, aldrig råbte og skreg, det lod jeg ham om. Jo mere truende han blev, jo roligere blev jeg (uden på altså)Man lærer mere under uddannelse end bare procedure, teknisk viden og faglige kompetencer.

Som ældre forstår jeg hans frustrationer, tab af magt, tab af status og tab af færdigheder. Jeg forstå dog ikke hans forsøg på at genvinde dette, ved at tryne 16-20 årige unge kvinder. Jeg ikke var den eneste, omend jeg nok var den værste undersåt-knold på hans magthaver-vej, den der ikke lod sig udjævne……..tiden var ikke med ham i halvfjerdserne.

Jeg har mødt mange magthavere igennem livet. Langt de fleste har været gode samarbejdspartnere om det fælles mål: At gøre hvad man skal og gøre det så godt, som muligt.

Magthavere af den forkerte type, ender med at destruere det fælles mål. Jeg brugte meget energi på at undgå denne mand, som jeg kunne have brugt på arbejdet og som vi har set det ske, under magthavernes New Public Management NPM, så er det fælles mål forsvundet i at gøre det så billigt, at det er umuligt, at gøre det godt.

Tiden i de sidste tyve år, har ikke været med mig og som “knold” blev jeg blev næsten udjævnet, men ikke helt.

Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Ud med mennesket og ind med IT ?


Mine forældre døde med en månedes mellemrum, fordi min mor brækkede hoften og systemet ikke fungerede efter hensigten, fra den første lægevagt ankom, henover den praktiserende læge, 2 hospitaler og hjemmeplejen. Fra start til slut tog det 2 måneder.

Jeg var chokeret. Jeg vil kunne tale om chokerende oplevelser i systemet i timevis, uden at gentage mig selv en eneste gang og alligevel glemme noget.

Generelt mener jeg at systemet er drejet således at den patient, som de fleste resurser bruges på, både de menneskelige og de økonomiske, er ITen.

Jeg har tit spurgt efter tal på, hvad digitaliseringen totalt har kostet samfundet, men ingen synes at ville regne på det og slet ikke slippe den kat ud af sækken.

IT er verdens dyreste baby at holde glad og sund og producenterne tæller i dag blandt verdens rigeste mennesker.

Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening, Samfunds kritik | Tagget , , | Skriv en kommentar

Facebook og Internet awareness for småforbrugere


Jeg har brugt Firefox hele mit IT-liv (Har haft PC siden omkring først i firserne) fordi det var et mindre medie og derfor mindre tiltrækkende for utøj og umænd.

Jeg har en Ad blokker, som gør at reklamer ikke vises i mit browser vindue, medmindre jeg ønsker det.

Jeg downloader ikke noget via fb og klikker ikke ukritisk på links.

fb opfordre ofte til at jeg opdatere min profit, det gør jeg ikke, da det er MIN profit og jeg kan lide den.

Inden jeg siger ja tak til venskaber, kigger jeg kritisk på personens profil og mange vælger jeg fra.
Kun 2 eller 3 personer har jeg måtte blokere i alle årene på fb.

Jeg liker kommentarer, som jeg kan lide og ved at det kan høstes, men det er ok, da jeg ser det som et offentligt statement.

Politisk er der ikke noget parti som jeg ikke har læst på og, endnu da, kan ingen læse, hvad jeg tænker om det, som jeg læser, med mindre at jeg ønsker, at verden må vide det.

Jeg køre disk oprydning jævnligt, sletter cookies og holder mine programmer opdaterede.

Og som rosinen i pølseenden har jeg en Nokia fra 2005, som jeg aldrig har været på nette med, selv om den kan.

At være bevidst om at internettet er et vindue ud til verden, som man kan kigge både ud af og ind af og at i verden øger man risikoen for at blive smitte med virus, jo mere man røre ved, er nok sundt.

Der har været tider, hvor AD blokkeren forsvandt, nok fordi Firefox fik små slag over fingrene, fordi de tillod forhindringer, som blokerede fb forretningsadgang til Firefox-folket. Men det ordner sig efter en tid.

Der er visse aviser, hvor jeg enten må slå AD blokkeren fra specifikt for disse eller jeg må lade være med at læse artiklen og fint nok med mig, så længe valget er mit og bliver ved med at være det.

Faktisk ville jeg gerne betale for mit brug af fb, hvis det var data-sugerørs-frit.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvorfor danskerne er bekymret over dem, der ikke integreres ?


De aller fleste danskere kender til de danske enklaver rundt om i verden og ved at de opstår naturligt, når mange med samme kulturelle baggrund havner i en fremmed kultur. Fraværet af rettidig omhu fra magthavernes side, har skabt Ghettoerne i Danmark.

Kultur er sammenhængskraft. Folk føler sig trygge blandt folk, der tænker og mener nogenlunde det samme, som dem selv.
At mellemøstlig kultur, så forskelligartet den nu er, også har den sammenhængskraft, ved folk godt og måske er nogen danskere bare overbekymret på et stadig lille grundlag.

Spanierne og portugiserne lavede Sydamerika om til noget de kunne føle sig hjemme i, Englænderne gjorde det samme i Australien og Europæerne ditto i Amerika. Hvis der endte med at være flere indvandrere fra Mellemøsten i Danmark end danskere, så ville dansk kultur lide samme skæbne, som andre oprindelige folk. Vi ville blive et oprindeligt mindretal i eget land.

Oven i ser folk også, at lande med mindretals folkeslag ofte slås med dem og behandler dem dårligt. Det ser de ikke gerne ske her. Det kan nemt blive en kilde til uro og vold. Derfor er integration vigtigt for alle danskere og nogle er mere bekymret end andre.

Ydermere har danskerne det i deres kulturarv, at have prøvet at blive tvangsomvendt til en ny religion af politiske grunde. (Generelt har jeg ikke talt om religion, da det for mig hører under kulturen)

https://vinnims.wordpress.com/2017/02/15/det-der-med-at-vaere-dansk-er-ikke-bare-lige-til/

https://vinnims.wordpress.com/2011/07/10/integrationen/

Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening | Tagget , | Skriv en kommentar