“Fra slette til bjerglandskab” et økonomisk/politisk paradigme


Jeg ser samhandlen som en oprindelig genial måde at skabe fred imellem folk og øge overlevelses procenten ved at kontrollere tag-selv-impulsen. Men som alle strukturer i menneskeskabte systemer Kommunisme, kapitalisme, nazismen, fascismen, feudalisme osv, så ender alle systemer med at ligne et bjerglandskab med dybe dale: fattigdom, sletter: middelklasse, højsletter: øvre middelklasse og bjerge: rige, bjergtoppe: meget rige, hvis man måler på magten og midlerne. Ismernes iboende forskel betyder bare et midlertidigt skift i hvor folk befinder sig i systemet.

Bjergene skubbes op af sedimenter, hentet fra dalene og de andre relativt lavtliggende strukturer i samfundet.

Det kalder jeg Trickle Up effekten. Der er også lidt Trickle Down effekt, men den er mindre, da det hentede materiale ligger længere på depot jo højere op i bjergene de kommer. Det er derfor at bjergene altid bliver højere, uanset hvilket system de er skabt i.

Bjerglandskabet kollapser til tider til “bæk og bølge” struktur. Den stuktur skabe kraftig vækst og skaber straks bjergbygning. Når væksten så truer med at aftage, skabes der dybe dale. hvilket vi har set i Danmark i de senere år, for at opretholde væksten i bjergene.

Mit råd til menneskeheden er at opretholde bæk og bølge strukturen. Det gør man med en gennemtænkt omfordeling og en bund under fattigdom/loft over rigdom struktur. Noget tilnærmelsesvist sådanne skabte verdens lykkeligste folk.

Reklamer
Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Milliardformuernes paradoks


Disse ophobede søer af døde penge, som ligger uvirksomme i enkelte rige folks lommer og som de heltemodigt øser en kop op af i ny og næ til udhældning over virksomheder (eller brændte katedraler) der så kan vokse og skabe arbejdspladser (og profit til investor selvfølgelig) er en hæmsko for samfundet. Dette set i lyset af, hvad disse mange milliarder kunne skabe af vækst, hvis de kom ud at trille i bunden af samfundet.

Paradokset bliver synligt, når talen falder på klimaforandringerne. Tænk hvad millioner af mere velhavende forbrugs-ivrige, tidligere fattigfolk ville betyde for CO2-udledningen, da det beviseligt øger svineriet jo mere velhavende folk er. Måske er det godt for klimaet, at der trods alt, er så få farligt rige mennesker i verden.

Det paradoksale ved paradokset er at folk, som løftes op i middelklassen, får færre børn og med en global bundklasse på middelklasseniveau ville de fleste af katastrofealarmerne, over stigningen af antallet af mennesker på kloden, holde inde med at blinke og hyle.

Udgivet i Filosofi, Indsigt-Påstande | Tagget , , | Skriv en kommentar

ABC om CO2


Engang fandt primitive væsener rigeligt med CO2 på kloden og begynde at spise den og de havde stor succes og bredte sig ud af vandet og op på land og de spiste og spiste og de udåndede ilt og når de døde, tog de lidt CO2 med i graven. Det forsatte i millioner af år og så var mængden af CO2 bleve mindsket og ilten forøget, så andet liv end planterne kunne gå på land og trække den ilt, som de havde brug for ud af luften og da de udåndede CO2 opstod der en balance imellem planter og dyr på kloden.

Mange millioner år senere kom mennesket og fandt en god brug af den over millioner af år bundne CO2 (fossile brændstoffer) og slap den fri igen, imens de ihærdigt fjernede de store CO2 ædende og ilt producerende skove………Resten af historien hænger ude i fremtiden, thi den er ikke “skrevet” endnu.

Udgivet i Filosofi, Indsigt-Påstande | Tagget | Skriv en kommentar

Twist


Twist er en dans imellem to individer, som snor sig omkring hinanden.

I Rusland twister Jehovas vidner, deres dansepartner gemmer sig nok bag det russiske retssystem. Verden har kastet sig ud i twist med Venezuela. Loyal To Familia har twistet med det danske samfund i årevis og Falck og Bios har twistet i det skjulte.

Yderst passende bruges betegnelsen en twist også om konflikter.

Twist er også et tætningsmateriale (vist en filtrede masse af bommulds tråde, ingen mikroplastik herfra) tidligere lagt i gevindene på vandrør for at tætne.

Dette fører til mit livs første vits:
En mand kom hver dag gående med en trillebør til grænseovergangen til Tyskland. Tolderen havde godt kig på ham, fordi hans lommer bugnede ! “tøm lommerne” sagde tolderen bistert. Manden satte den tomme trillebør ned og tømte lommerne: “Twist-twist-twist” sagde han, som han tømte lommerne for twist. Tolderen fandt aldrig noget.
Mange år senere sad de på det samme plejehjemmet. “Hvad smuglede du?” spurgte  tolderen……. “Trillebøre” svarede manden.

Udgivet i Hurra-mode | Tagget | Skriv en kommentar

Genstanden og opvaskemaskinen


Opvaskemaskiner er er udviklet over lang tid og meget tænkearbejde har skabt den udformning de har i dag. Dog findes der stadig et væld af genstande, som ikke rigtig passer ind i opvaskemaskinens indretning.

Man ser 4 forskellige måde at håndtere sådanne genstande på:
1. Genstanden kasseres.
2. Den vaskes nænsomt op i hånden.
3. Den stilles lidt på sned og vaskes i maskinen alligevel.
4. Den stilles på køkkenbordet til nærmere overvejelser.

Nr. 1 kan føre til affaldsspanden eller til amagerhylden i spisestuen.
Nr. 2 kan gøre at genstande stadig bruges.
Nr. 3 kan sommetider virke, men ind i mellem går genstanden i stykker grundet uhensigtsmæssig behandling.
Nr. 4 kan føre til 1, 2 eller 3 hvis nogen sørger for det. Men ubeslutsomhed eller fejl i systemet fører til 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4……….i en uendelighed !

Hvordan man synes det skal gøres, kommer an på dem der skal gøre det og på den berørte genstands forskellige værdier.

Det handler selvfølgelig ikke om genstande, opvaskemaskiner og husmødre/fædre, men om syge og arbejdsløse og det system politikerne har skabt til dem. Hvilke partier der fortrække hvilke metoder må i selv beslutte, men for mig står det lysende klart at alt for mange syge havner i 4. fordi der er nogen, som gerne vil kassere dem, men ikke får lov og dem der vil “vaske dem nænsomt op i hånden” ikke har noget at skulle have sagt. Det har skabt et system, som kun har mulighed for at putte ukurante “genstande” i 3. eller 4.

Vi menneske kan skabe systemer til at sortere kartofler, så spild minimeres og kartoflerne ikke skades undervejs og dog kan der ikke skabes et system der ikke spilder eller mishandler mennesker.

Tanken sniger sig ind at kartofler måske har en større værdi for nogen end syge mennesker, grundet kartoflernes umiddelbare handelsværdi.

Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening, Samfunds kritik | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Klassekamp kontra fællesklasse


I ældre tider:
Adelen har altid brugt en mellemklasse til at håndtere underklassen, den udbyttede del af befolkning. Denne mellemklasse virkede som en membran, hvor meninger, holdninger og livsvilkår diffunderede igennem, så underklassen og overklassen fik et nærmere indblik i hinandens livsvilkår. Det vakt vrede i underklassen og medfølelse hist og her i overklassen og enden på det, blev til verdens fineste kompromis: Underklassen lod overklassen beholde hovederne og overklassen og mellemklassen slap tøjlerne og trak underklassen op under mellemklassen ved hjælp af velfærden og bedre lønninger.

Det åbnede op for at masserne i underklassen holdt op med hovedsagelig at føle sig som pisket underklasse og udviklede et stigende mål af intellektualitet og aktiv tænkning via forbedret skolegang og stigende selvværd.

Mellemklassen tog adelens dannelsesrejser ud i Europa til sig og herfra udsprang tanken om europæeren sig og den brede sig til den gamle underklasse, som nu kaldes  slet og ret Middelklasse og de opdagede også det Europæiske kontinent.

I nyere tid:
Mængden af tid med tanken om Europa, som en erstatning for det nære samfund (det gamle feudalt afgrænset landområde) fik ikke tid til at “lovfæste” sig i den nye middelklasses bevidsthed. Den nye “adel” sked på det livreddende kompromis og begyndte opløsningen af velfærden i slutningen af 90erne. I nullerne blev nye versioner af træhesten og pisken opfundet, for at hjælpe den nye adel tilbage til ældre tiders selvberigelse. Den voksende utryghed dannede grundlaget for DFs vækst og andre nationers versioner her af. Europa-projektet er der ikke overskud til blandt menigM/K, da de i slowmotion ruster sig til en ny arbejdskamp.

DF ser jeg som en lynafleder, som effektivt afholder den nye gryende underklasse i at kappe hovederne af den nye adel: kapitalen og i stedet skubbes den i retning af indvandrendes struber af den nye adels lakajer: Politikerne.

Konklusion:
En hver mikroklasse har sin egen virkeligheds opfattelse, helt ned til mikroklasse din og min og uden aktivt at tænke sig ind i anden mands virkelighed, var verden kun elendighed.

Dette indlæg er vokset frem under og efter Deadlines interview af Jens Christian Grøndahl.

Udgivet i Filosofi, Min mening | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Det kapitalistiske samfund består af trapper og løbebånd.


For de individer med evner for trappegang er trappevejen åben, så længe evner, energi og heldet rækker.
For dem der starte højere oppe på en trappe, kræver det mindre evner, energi og held at komme endnu højere op.
For dem uden færdighed i trappegang findes kun løbebåndet. Her må man løbe med den hastighed, som en eller anden trappegænger mener, kan hjælpe ham højere op af hans trappe.
Et system hvor de fleste succesrige får god hjælp fra andres brugte energi.

Succes kan dog skabes af individet på løbebåndet. Hvis han/hun kan finde en måde, hvorpå deres medløbere kan løbe hurtigere og mere effektivt på løbebåndet og derved, hvis han/hun er heldig, skabe en hel lille trappe for sig selv, hvorfra han/hun kan hjælpe ambitiøse trappegængere et andet sted med løbebåndenes effektivitet.
Realiteterne er desværre således, at uanset hvor hurtigt og effektivt folk løber på løbebåndet, kommer de allerfleste ingen vegne.

Nogle steder er der under en promille af befolkningen der er trappegænger. Her finder man oftest militær folk, mafiosoer og gammel-adelige af forskellig slags.
Andre steder, som i Danmark, findes en godt procentdel, som har adgang til trappegang. Dem på de aller øverste trin derimod lider for tiden under, at der er mangel på trappegængere at høste energi fra. Derfor søger de at indføre rullende trapper for folk med meget energi og den rigtige baggrund.

Udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening | Tagget , , | 1 kommentar