Ramt af paranoia ?


Skolereform, lærerkonflikt, den danske model, ændret Offentligheds lov….Tager man det hele og putter det i gryden og rører rundt, så får jeg noget som ikke er spiseligt !

Teori til 1ste behandling : Hvis jeg var magthaver og ville have mere magt, så ville jeg nok føle at den største forhindring er den danske model ! Jeg vil arbejde på at få en ny offentlighedslov, der giver større rum til pleje mine interesser, så ingen kan få indsigt i, hvad der forgår. Jeg får øje på skyen over KL og lærernes forhandling. Aftaler med andre magtmennesker at KL skal stiller så stejle krav, at lærerne med garanti ikke acceptere og de derfor kan blive lockoutet. Den løsning er så smart for KL mister ikke en krone, men vil tjene kassen på sparede lønninger. Dernæst skaber jeg meget opmærksomhed omkring den danske model, så alle ved, hvad vi snakker om. Undervejs får folk at få problemer med de hjemmegående børn og at få arrangeret forsvarlig pasnings ordninger og hvad lockouten ellers medføre af gener for borgerne. Når det hele er blevet uudholdeligt for rigtig mange, så sker der et af to :

1 : Regeringen griber ind, når danskerne er trætte nok af balladen og besværet. Propper herefter KL’s version, drysset med sukker, ned i halsen på lærerne.

2 : Lærerne er tvunget til at hejse det hvide flag pga økonomien og som udtrykt af KL’s næstformand : “kommer på deres grædende knæ” og må acceptere KL’s version.

Dernæst begynder en debat om hvorvidt den danske model er tidsvarende og alle der har haft besværligheder under lockouten, kan jo selv se, at det dur ikke og så bliver den lavet om til noget der er syltet ind i tågesnak, men som stækker arbejderne og magtmenneskene har endelig igen sat foden på menig mands nakke.

Yderligere bonus er at alle er trætte af skolesniksnak og skolereformen glider glat igennem og dermed får menigmands skolebørn kvantitet i stedet for kvalitet, lige som i social og sundhedsvæsnet. Visionen for det danske samfund må være : mere, men ringere for ingen ting, til et længe savnet underdanmark.

Når jeg skriver dette og lægger det ud offentligt, sker det af følgende årsag : En mand (Min) sad ved vinduet i et fly, fik øje på en plade der sad og flanede lidt på siden af vingen. Overvejede om han skulle sige det til flypersonalet, men overbeviste sig selv om, at de nok havde fod på det.5 minutter efter kom en fra besætningen, kiggede ud af vinduet på vingen og 10 minutter senere skiftede de fly !

Siden jeg hørte den historie, har jeg ment, at ser man noget, som måske er uldent, så fortæller man om det ; )

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening, Samfunds kritik, Sureopstød og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.