Point, pølser og idioti


Jeg er ganske enig med Claus Oxfelt og andre kritikere, om tåbeligheden i ideen med et pointsystem, der skal måle og veje det målbare, da det aldrig kan fange det umålbare, som service (mon det ord stadig eksistere?) består af. Det er bare endnu et tåbeligt tiltag i den lange række af misbrug af den politiske magt til at slagte det humane i vores samfund.

Det vil få folk til at sætte fokus på de punkter, der beskrives i en sådan point-liste og da tiden er knap alle steder, vil de ignorere ikke point givende opgaver.

Samtidig vil folk holde arbejdskortene tæt til kroppen for ikke at miste point til kollegaer og ledere og først slippe ideerne og observationer, når de er sikre på at opnå point for dem.
Det vil hæmme informations flow og dialog, samt i allerhøjeste grad kvaliteten og oven i de senere års forringelser, ser jeg det som katastrofalt for begrebet velfærd.

At kvantitet skal udrydder kvaliteten, har været magthavernes fortrukne i snart mange år, når det handler om forhold, som berører de almindelige danskere, er lysende klart.

Lysende klart er det også, at politikere, djøffere, erhvervsfolk og andre velhavende magthavere slet ikke fatter, at største delen af befolkningen drives af noget, som slet ikke er karriere trang, ambitioner eller profit hunger, men handler om en stille, tryg hverdag for dem og deres familie og et arbejdsliv med gode kollegaer, der respektere dem og deres faglige kompetencer.

Man kunne jo spørge pædagogerne, om de ville blive glade for at få 10-20-30 flere børn i varetægt, mod at få en bonus/barn ? Man skal nok holde op med at uddanne folk så eller importere dem fra Rumænien, der findes nok nogen, som kan huske hvordan den pølse blev skåret, for at finde nogen, der ville acceptere en sådan model.

For mig virker det som om, at det offentlige system skal udryddes og laves til en pølsefabrik, både af uforstand og af misundelse over almuens trygge tilværelse. Tryghed er blevet et skældsord, vi skal alle konkurrere og gud nåde dem, der ikke har brug for at være først og størst, men som bare hviler i sig selv.

Mckenzie er en pølsemodel, bestemt ikke en human kvalitets model, skabt af “pølsefabrikanter” til andre grådige pølsefabrikanter, som ikke acceptere/forstår at medarbejdere og brugere, klienter og patienter er medmennesker.

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Min mening, Samfunds kritik og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.