Tanker om kysseforbud…….


Børn kommer med en manual og 5kg lovgivning og så skal de berøres med sterile handsker og løftes med tang og kun i vidners nærvær………??

Lovgivning forsøger at erstatte empati med stive regler. Normale mennesker har en helt værktøjskasse til at begå sig mellem andre menneske, uanset om det handler om børn, voksne eller gamle.

99% (sikkert flere) af alle mennesker ved instinktivt om om et andet menneske må kysses, klappes, løftes eller bare berøres og alle ved godt, hvad de selv vil gøres ved.
Ved den evige lovgivning der forgår på de mindre end 1%s præmisser, er et sygt symptom. En personlig ansvarsforflygtigelse der rækker ind i alt i vore dage.

Jeg er selv fra en ikke-kysse familie, men fra en goddag-og farvel-krammefamilie og dog har jeg grovkysset mine børn. Efterhånden aftog det at kysse barnets mund i takt med at barnet voksede ud af den orale fase, det var ikke noget jeg tænkte over (ikke før nu altså) sådan blev det bare, lige som krammeriet også aftog efterhånden som barnet ikke havde brug for det…og tid: “jeg leger altså lige” Så måtte jeg pakke MIT krammebehov væk, af respekt for barnets ejerskab over egen krop.

Andres børn har jeg aldrig kysset på andet end kinden, hvis altså jeg og barnet havde et sådan forhold. Krammeforhold var langt det almindeligste, også hvis der skulle trøstes.

Mine børns pædagoger havde jeg så stor tillid til, at jeg aldrig målte eller vejede dem andet end rent instinktivt. Mine børns glæde og tryghed ved dem, var tydelig.

Jeg har arbejdet med ældre hele mit voksenliv og der var ældre der havde brug for et kram og andre hvor det ville være et overgreb. Sørgeligt at vi menneske åbenbart har mistet ekspertisen i at omgås egen art.

Den der fine respekt og indføling i hvad vi gøre ved hinanden, har aldrig haft den status jeg mener at den burde have, empati kaldes det med et fint ord, det er olien der smøre de sociale relationer, så de køre uden friktion.

Måske empatien skulle på skoleskemaet, nu det ser ud til at folk ikke kan finde ud af det mere.

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Min mening og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.