Siden sidst 20.06.17


Soldat
Soldater drager så hele og fine i krig
De kæmper, angste og tapre og dør.
Sommetider ved de, hvad de kæmper for,
oftest aner de det ikke, sådan rigtigt
Når de vender tilbage, efter at freden har lagt sig
har de alle efterladt en del af sig på slagmarken
et lem, deres uskyld, en bid af deres sjæl
og alle dem, hvis tanker gik bag dem i krigen
har mistet mindst lige så meget
Intet under at krig rimer på skrig

Krig:
Krig kan ødelægge et folk på mange måder. Efter min mening har krig ødelagt den danske folkesjæl, ikke krigen i 1864, ikke verdenskrigene, men de krige vi deltager i ude iverden, velvidne om at vi ikke hjælper folk, ikke sætter dem fri, men bare bidrager til en øget elendighed for folk, som har rigeligt af den i forvejen på grund af deres egen magtelite.

Boller og brød:
Negerbolle må man ikke sige, men hvidt brød er altså også hængt til tørre og det må man ikke engang spise….næh ord-kanibalisme er yt.
Handler det om sundhed eller racisme ? Uforståeligt at flødeboller ikke kommer i pakninger med fede, benarmputerede sukkersygepatienter og at biler ikke er tilplastret med blodige trafikofre, men sådan er der så meget, busybodies snubler over noget, som de hader ved andre mennesker og har de først medvind, føres lange kampagner, som hænger nogen ud, der ikke gør, som dem selv.

Den stadige strøm af system-katastrofer:
Alt hvad der er tabt på de senere års velfærds-og statsadministrations-forsøg, er vundet af nogen, fordi penge ikke forsvinde ud i et limbo, men ned i lommerne på dem med de største og en egoisme der kan bære det. Samfundet har betalt og på den menneskelige side, har dem med de smalleste skuldre betalt mest, sådan som det ofte er.
Når man hele tiden roder rundt i et system, sikre man sig at systemet ikke virker.

IT-mania
En diagnose computer omtales i TV Avisen, som en kollega og ikke som et værktøj.
I illustreret videnskab blev robotter omtalt som en ny race…..IT-hysteriet breder sig. Kanske man om føje år skal begrave den gamle computer, efter at have ansøgt på rette sted, om tilladelse til at trække stikket ?!

Reklamer

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Kort og godt og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s