Urts rejse


026

Urts rejse:
En ven sendte den til mig i en pose, et lille skud fra hendes have, som Min ældste datter fik med hjem fra en tur på Bornholm.
Tiden gik og vi blev ved at glemme den. Hun huskede en dag, at tage posen med urten med til den yngste datter, som boede tættere på mig og så glemte vi den igen et utal af gange og vel efter mere end et år i posen, fik jeg den endelig med hjem.

På det tidspunkt havde den sendt en skrøbelig stilk ud gennem posens side. Jeg plantede den i min have, da det blev forår og den takkede mig med en eksplosion af blomster.
Da jeg måtte flytte, tog jeg en stikling med, den gror nu i en potte på min altan.

Min Sct.Hans urt lever stadig, trods en lang og udmarvende rejse, trods mangle næring og vand, trods neglect, forglemmelse og utallige oprykninger, så er der blomster på vej………den minder mig om mine døtre og andre der ude i verden, smukke planter, som trods mange genvordigheder, stadig gror og blomstre.

 

 

Reklamer

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s