Historie eller bare en historie


De rige var glade. De havde lykkedes med at bilde alle andre ind, at de var noget særligt. De havde gjort det så godt, at de selv var kommet til at tro på det.
Smarte præster fik dem selv sat ved de riges bord, ved at hviske de “særlige” i ørerne, at det var Guds vilje, og så fik de gjort Gud til undersåt med særlige beføjelser i mere end tusinde år.
For at vise hvor særlige de var, skulle der synligt udstyr til og de driftige, knapt så rige, så en egen mulighed for også at blive lidt rige. De hviskede de rige i ørerne, alt hvad de kunne, hvis de kunne nå dem og kunne de ikke det, hviskede de til dem, der kom nærmere på de rige ører, de næsten rige. De lod de næsten rige tro, at ideerne var deres egne, fordi så var de ivrigere efter at bringe dem for de riges ører.
En ide nåede frem og den første rige byggede et slot.
Snart havde alle rige et slot. Lige så stort, som de overhovedet havde råd til. Sommetider større og så måtte undersåtterne betale mere skat og sulte.
En, nu mere velhavende driftig, købte en kanon ide og lavede en våbenfabrik. Snart hviskedes der om den krigeriske nation i nationerne ved siden af, så de fik også en våbenfabrik. Nu blev der hvisket meget om krig.

Krig blev der tilsidst, den ene rige vandt (det er lige meget, hvem det var for undersåtterne, de betalte stadig skat og sultede) og der blev fred. Den rige vinder havde nu flere undersåtter til at betale skat og blev rigere.
Men behovet for at vise sin “særlighed” var jo ikke forsvundet med sejren over naboen, så ideerne gik deres sejrsgang og undertallerkener af guld og porcelæn, fint tøj, draperier, malerier, store fester, uniformer til tjenere og soldater og flere slotte så dagens lys.

I perioder med venlige rige på toppen af lagkagen, fik undersåtterne også lidt ud af at hjælpe de rige med, at være så rige og der blev flere næsten rige.
For dem blev vejen til de rigestes øre kortere og disse blev fyldt med masser gode ideer og der kom vækst.

Nu begyndte de rige og de næsten rige at slås lidt om undersåtterne, for de skulle bruge dem til at arbejde på væksten. Væksten var de “nye slotte” måden at vise hvor særlig man var, over for andre landes rige og næsten rige. Derfor fik undersåtterne lidt mere i løn og sultede ikke mere og det viste sig at understøtte væksten. Ideerne kom nu ikke bare fra de næsten rige, men også fra undersåtterne, nu de ikke mere var bange og sultne.

Men de rige kunne ikke lide den mangel på sult og frygt, fordi nu kunne man ikke lige få øje på deres egen “særlighed” mere og noget måtte gøres.
Så de rige købte de næsten riges ideer og rationaliserede dem. Så trak de profitten ud af ideerne og med den købte de flere ideer og blev rigere og rigere.

Der var en stiltiende aftale mellem de rige, at de ikke skulle slås så meget indbyrdes nu. Først måtte de få undersåtterne ned på plads igen. De opfandt de åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed. Genial ide ! Når først man igen kunne se, hvem der var noget særligt, kunne man altid lade ens undersåtter slås med de andres undersåtter (skak for rigmænd) og se hvem der var den mest særlig af alle, det havde man gjort før.

Snip snap snude historien er aldrig ude.

 

Reklamer

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Filosofi, Indsigt-Påstande og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s