Siden sidst. september 2017


På midten har flest det bedst:
Jeg er generelt et politisk midtermenneske, fordi der findes rimeligheden og chancen for at skabe balance mellem samfunds forskelligartede interesser.
Når pendulet svinger ud i ydre stillingerne, får/tager en del af samfundet al magt, al indflydelse og dermed al frihed. Tilsvarende forsvinder magt, indflydelse og frihed fra dem, som ikke er enige eller bare ikke passer socialt ind den fløj, som pendulet hviler i.
Det gav os nazismen, det gav os kommunismen og andre regimer, som står for folkedrab og/eller massiv undertrykkelse af såkaldte modpoler. og det vil give os Neoliberalisme og plutokrati.
Kunsten i et godt samfund, er at holde pendulet på midten, så alle har rimelig meget magt, indflydelse og frihed.
Sådan et samfund er jeg vokset op i og levet i til jeg var omkring medio fyrre. Der gik dog en del år, inden jeg indså, at pendulet var svinget så langt til højre, at det ville kræve mere end bare lidt protest, for at hive det tilbage på midten, så vi alle kan holde ud at være her igen.

Højrefløjs-propaganda:
Problemet med en så tom floskel, som “det skal kunne betale sig at arbejde” er, at der i ligger også begrebet om, at nogen skal være rige og resten gerne fattige, skjult. Generelt stiger lønningerne efter, hvor meget nogen over en, kan tjene til sig selv på ens arbejde. En legaliseret udbytter kultur.

En udfaset strategis tilbagekomst:
At “rage til sig med arme og ben” er en overlevelses strategi, fra den gang hvor man døde af sult, hvis man ikke omgående åd den gulerod, som man fandt.
Men så opfandt vi samfundet, hvor det at dele, gjorde at flere overlevede og så gik det fremad for mennesket.
Men der har til alle tider været nogle, som har bevaret et toptunet “rage til sig med arme og ben” gen.

En lignelse:
Hærmyrer bosætter sig et sted, æder alt omkring sig, løber tør for mad og drager til et nyt sted, hvor de æder alt.
Hvis Dronningen og soldaterne fik trang til at vokse til dobbelt størrelse og derved fik behov for dobbelt mad, ville de hurtigere æde alt maden og måtte flytte hurtigere. Det ville betyde at hærmyrerne hurtigere kom tilbage til et af de gamle steder, hvor der var mindre mad, da området ikke mere fik tid til at komme sig oven på sidst de var her.
De ender med at have ædt dem selv ihjel, den selvopfyldte uddøen, den ultimative grådighed.

Reklamer

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s