Hvem der vinder kampe i livet, handler om en selv og tiden man lever i.


I dag kom jeg til at tænke på en vigtig person i mine dannelses år:
Ham der var malurten i mit bære, i min ellers vidunderlige første erhvervserfaring, som veterinærsygeplejeelev.

Han var af en meget gammel skole. Den først episode startede med en snak: Han begynde at småsnakke med mig, hyggeligt og jovialt, men da jeg snakkede hyggeligt og jovialt tilbage, stivnede han, blev herremanden og da hans forsøg på at gøre mig til en krybende undersåt slog fejl, gjorde han herefter, hvad han kunne for at gøre arbejdslivet surt for mig.

Da jeg kunne undgå ham i det daglige, så gik det og han fik ikke de to andre ejere med på “genere Vinni” vognen, så jeg blev ikke fyret. Jeg blev af de andre bare bedt om at gøre mit bedste for at undgå konfrontationer.

Han udviklede en taktik, i det senere forløb, med at opsøge mig, når der ikke var andre tilstede.
Jeg vandt hver eneste konfrontation, fordi jeg aldrig slap høfligheden, aldrig råbte og skreg, det lod jeg ham om. Jo mere truende han blev, jo roligere blev jeg (uden på altså)Man lærer mere under uddannelse end bare procedure, teknisk viden og faglige kompetencer.

Som ældre forstår jeg hans frustrationer, tab af magt, tab af status og tab af færdigheder. Jeg forstå dog ikke hans forsøg på at genvinde dette, ved at tryne 16-20 årige unge kvinder. Jeg ikke var den eneste, omend jeg nok var den værste undersåt-knold på hans magthaver-vej, den der ikke lod sig udjævne……..tiden var ikke med ham i halvfjerdserne.

Jeg har mødt mange magthavere igennem livet. Langt de fleste har været gode samarbejdspartnere om det fælles mål: At gøre hvad man skal og gøre det så godt, som muligt.

Magthavere af den forkerte type, ender med at destruere det fælles mål. Jeg brugte meget energi på at undgå denne mand, som jeg kunne have brugt på arbejdet og som vi har set det ske, under magthavernes New Public Management NPM, så er det fælles mål forsvundet i at gøre det så billigt, at det er umuligt, at gøre det godt.

Tiden i de sidste tyve år, har ikke været med mig og som “knold” blev jeg blev næsten udjævnet, men ikke helt.

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.