Genstanden og opvaskemaskinen


Opvaskemaskiner er er udviklet over lang tid og meget tænkearbejde har skabt den udformning de har i dag. Dog findes der stadig et væld af genstande, som ikke rigtig passer ind i opvaskemaskinens indretning.

Man ser 4 forskellige måde at håndtere sådanne genstande på:
1. Genstanden kasseres.
2. Den vaskes nænsomt op i hånden.
3. Den stilles lidt på sned og vaskes i maskinen alligevel.
4. Den stilles på køkkenbordet til nærmere overvejelser.

Nr. 1 kan føre til affaldsspanden eller til amagerhylden i spisestuen.
Nr. 2 kan gøre at genstande stadig bruges.
Nr. 3 kan sommetider virke, men ind i mellem går genstanden i stykker grundet uhensigtsmæssig behandling.
Nr. 4 kan føre til 1, 2 eller 3 hvis nogen sørger for det. Men ubeslutsomhed eller fejl i systemet fører til 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4. 4……….i en uendelighed !

Hvordan man synes det skal gøres, kommer an på dem der skal gøre det og på den berørte genstands forskellige værdier.

Det handler selvfølgelig ikke om genstande, opvaskemaskiner og husmødre/fædre, men om syge og arbejdsløse og det system politikerne har skabt til dem. Hvilke partier der fortrække hvilke metoder må i selv beslutte, men for mig står det lysende klart at alt for mange syge havner i 4. fordi der er nogen, som gerne vil kassere dem, men ikke får lov og dem der vil “vaske dem nænsomt op i hånden” ikke har noget at skulle have sagt. Det har skabt et system, som kun har mulighed for at putte ukurante “genstande” i 3. eller 4.

Vi menneske kan skabe systemer til at sortere kartofler, så spild minimeres og kartoflerne ikke skades undervejs og dog kan der ikke skabes et system der ikke spilder eller mishandler mennesker.

Tanken sniger sig ind at kartofler måske har en større værdi for nogen end syge mennesker, grundet kartoflernes umiddelbare handelsværdi.

Om Vinni

Jeg er 58 år og er uddannet Veterinærsygeplejerske og biologilaborant sidst i 70erne, derefter blev jeg sygehjælper og har arbejdet, som sådan til jeg blev sygemeldt i 2008. I dag bor jeg i Kalundborg. Hvorfor jeg er lige her, aner jeg ikke, men her er ok at være. Min blog er mit værktøj til at få tanker ud, der ellers ville rumstere og skabe uro. Den er en blanding af sære filosofiske tanker og meningsfulde meninger om samfund og mennesker. Du kan tage for pålydende eller lægge i det, hvad du har brug for.
Dette indlæg blev udgivet i Indsigt-Påstande, Min mening, Samfunds kritik og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.